De fandes mælkebøtter

Udskældte er de i stor udstrækning.. De breder sig, det er ukrudt, som er besværligt at fjerne fra vores græsplæner. 

De er også meget nyttige for vores bier og andre insekter, som jo i høj grad mangler noget at få næring fra. Alene af den grund, kan man jo vælge ikke at være alt for hård i sin bedømmelse af den gule blomst. Eller en alt for ivrig mælkebøttefjerner...

Men udover at være gavnlig for insekterne, så er mælkebøtten faktisk spækket med gode vitaminer, som vi mennesker kan få glæde af. Vi kan bruge dem til både mad og drikke, som jo i virkeligheden ikke behøver at komme bag på os. Rigtig mange af vores vilde planter og blomster har jo oprindelig været en naturlig del af vores egen fødekæde, før vi blev vant til mere og mere forarbejdet mad. Heldigvis vinder det mere og mere indpas igen at bruge naturens egne råvarer. Og sikke en skattekiste! Lige udenfor vores egen dør - helt gratis!

De nye, spæde mælkebøtteblade er fine i salater. Jo større og ældre de bliver, des mere bitre bliver de. Under alle omstændigheder er de fine sammen med andre typer af salater.

Mælkebøttepesto, som kan bruges ligesom alle mulige andre pestoer. Bland bladene med hvidløg, valnødder eller andre nødder, Grana riveost eller Parmesan og en god olivenolie. Det hele blendes. Smag evt. til med salt og peber. 

Eller hvad med saft fra blomsterne? Brug ca. 100 gule blomster (fra et sted, der ikke er sprøjtet) - og som skal være grundigt skyllede, 1 økologisk citron i skiver/ + evt. en økologisk appelsin, ca. 1 dl. sukker. Du kommer det hele i et stort fad og hælder kogende vand over. Det trækker ca. 12 timer, hvorefter du sier saften og giver det et hurtigt opkog. Måske du synes der mangler lidt sukker, så kan du sagtens komme det i, inden du koger saften op. Derefter hældes det på rengjorte flasker. Det kan også fryses. Brug evt. mælkekartoner, som er grundigt rengjorte. 

Rigtig god fornøjelse!