Minder

Jeg tilhører den generation, hvor vi havde billedalbums. Hvis vi var strukturerede, nåede vi at lave album fra den ene og anden ferie med udførlige skriverier om, hvor billedet var taget og hvem der evt. var med og selvfølgelig et årstal. Jeg har stadig mine albums, og jeg kan fortsat sagtens finde på at kigge i dem. Det er noget helt særligt, synes jeg - uanset om billederne teknisk set er særligt gode eller ej.

Fordi de bringer minderne frem.. Der er mange ting, jeg husker, men der er også mange ting, som jeg har glemt. Billederne hjælper mig til at huske de særlige øjeblikke. Men de hjælper mig også til at huske så mange andre ting. Mennesker jeg mødte på min vej. Sjove, underlige, skræmmende og skelsættende oplevelser. Maden vi spiste, en særlig samtale med et særligt menneske, en kærlighed, et venskab... Alt det, som livet er fyldt af på forskellig vis på forskellige tidspunkter gennem livet. Der kan også være billeder af mennesker, man har mistet, og som for en kort stund bliver nærværende igen. Billedernes "magt" kan pirke til alt fra sorg og savn til glæde og latter. Det er så værdifuldt, synes jeg - alle de historier, der ligger gemt i de billeder. Måske kender du også den følelse? 

Et af mine nyere ynglingsbilleder er dette fra en meget tidlig morgen et sted på Bornholm. Der var stilhed, bortset fra vandets klukken. Og ganske langsom steg solen op. Fredfyldt, varmt og meditativt. Den glæde indeni, der fyldte mig den morgen, tror jeg, at jeg altid vil kunne genkalde, når jeg ser det her billede.