Model
Forleden fik jeg muligheden for at tage billeder af en erfaren model i et studie.
Det var en sjov oplevelse, fordi modellen ikke behøvede særligt meget guidning. Desuden havde hun det ganske afslappet foran kameraet. Begge dele meget ulig de fleste andre mennesker, der skal fotograferes.
Selvfølgelig skulle hun have nogle anvisninger, fx hvor blikket skulle falde, eller hvor meget eller lidt hovedet skulle rettes op, ligesom udtrykket i hele hendes positur. Men forskellen fra hende her og mange andre, som ikke lever af det, så har hun en fin fornemmelse af, ret hurtigt, hvordan hun får de udtryk frem, som der ønskes.
Modellen var også god til at give nogle stikord til, hvad der kan være en god måde for fotografen at få tydeliggjort sine ønsker til sin model på. Det var dejligt med den sparring. Og som sagt en sjov oplevelse at få lov til at arbejde med én, der har så meget erfaring.
Hvis du har lyst til at se lidt flere af mine billeder fra den dag, så er de lagt op på siden: MENNESKER