"Krystalkuglen"

Jeg kan ikke spå om fremtiden... Selv om det nogle gange ville være skønt at kunne se om "det næste hjørne". Andre gange er det sikkert temmelig heldigt ikke at vide, hvad der sker - udover det, vi i almindelig daglig gebærden ved vil ske, fordi vi har taget en aktiv beslutning om det.

Om andre kan spå om fremtiden, vil jeg overlade andre til at mene og tro om, hvad de vil.

Min kugle på billedet, er nu heller ikke en krystalkugle. Men en glaskugle i pæn stor format. Og tung... så den kommer ikke umiddelbart med på de længere vandreture, og slet ikke, hvis jeg skal have alt muligt andet udstyr m.m. med også.

Det er først for nylig jeg har haft den med udenfor. En dag, hvor solen skinnede lystigt, men også en dag, hvor der med jævne mellemrum var en del skydække.  Min plan var at fotografere efteråret på en lidt anderledes måde, både hvad angår motiver og metoder. Jeg var både i skoven og ved vandet, og som altid, fløj tiden afsted, mens jeg legede. 

Jeg var glad for, at jeg havde taget det gamle tøj på, som gerne må blive beskidt.. Skovbunden er på denne årstid, som bekendt, flere steder ret våd og pløret, og egner sig derfor ikke til det fine tøj. Jeg kommer ned på knæ, og jeg lægger mig så lang (eller kort) som jeg er, og det duer bare ikke at have fine fornemmelser i de situationer. 

Der kom nogle gode billeder ud af "anstrengelserne", og en masse, der ikke er værd at bruge tid på. Jeg synes det er sjovt som motiverne spejler sig, og vender alting på hovedet. Det er bestemt noget jeg skal lege videre med på alle mulige måder fremover.