Dyrebørn

Det er en magisk tid, når alting vågner efter vinterens dvale, hvor blomster og træer henholdsvis pipler op af jorden og iklæder sig sin grønne vårdragt. Og mellem alle de smukke ting, der sker, kommer dyrebørnene frem. Usikre, kluntede, sårbare og mange af dem også utrolig nuttede... :-) 

Deres forældre gør hvad de kan for at passe på dem og skjule dem for de farer, der lurer, mens de samtidig skal lære dem alt om at være and, ræv eller hvad det nu er. 

Personligt holder jeg rigtig meget af at se, hvordan de agerer, både når de lærer og når de leger - sidstnævnte er jo også en del af det at lære, men jeg tror faktisk også, at de har det sjovt. Det bedste er at finde et sted, hvor der er fred og ro, hvor man i behørig afstand kan sidde og iagttage dem, helt uden at forstyrre dem. Det giver de bedste muligheder for at se det virkelige liv. Måske har de set dig, men hvis du forholder dig roligt, vil mange af dem acceptere din tilstedeværelse.

Den lille dunbold her hører til gråand-familien, som almindeligvis får et kuld på 8-13 ællinger. Denne her så ud til at være ene ælling tilbage, så det er et voldsomt svind i en flok. 

Andefamilien her holdt til et sted, hvor der var en del trafik i form af store og små mennesker og flere af dem med hunde. Så det var ikke et roligt sted, og de billeder jeg kunne have drømt om at få taget, måtte jeg opgive, da der var for meget forstyrrelse omkring. Men jeg nåede altså dette, og må snart på udkig andre steder, imens dyrebørnene stadig er små.