13-09-2020

Kunstcentret Silkeborg bad

Et meget spændende sted ved Silkeborg, der engang var et kursted, sidenhen blev det miltært hovedkvarter under 2. verdenskrig, derefter flygtningelejr. De sidste mange år, har det været kunstcenter, hvor der både er blivende, men også skiftende udstillinger. 

Jeg har fornylig været der - dog "kun" udenfor, men det er et slaraffenland af indtryk. Uanset hvor man kigger hen, er der noget at få øje på og fordybe sig i. Nogle gange er det nærmest helt tilfældigt at øjet rammer, da noget af det, er godt gemt og i ét med naturen. 

I skoven, der er dejlig kuperet, dukker bunkere op, som trods historiens uhyggelige vartegn, ligger der, og er vældig fotogene. Der er et bunkermuseum, som drives af en interessegruppe.

I opstigningen et sted i skoven, møder man Stærke Storm, som jeg har lagt et billed op af på min "KIG IND"-side. Han er virkelig imponerende - og det er udsigten også. 

Nede ved vandkanten er der anlagt en dobbelt rund bro, som udover at være meget dekorativ, også giver mange muligheder for at hoppe i søen. 

Silkeborg har meget at være stolt af!