Biodiversitet
Hele Danmarks bonderøv har haft et projekt i gang i Hjørring, hvor hensigten er, at alle... Både indenfor det kommunale, de private erhversdrivende, bønderne og familien Danmark, opfordres til at omlægge til mere biodiversitet. Formålet er, at redde insekterne, som er meget, meget trængte! Det lyder måske let i teorien, men er det ikke nødvendigvis i praksis.
Hvis vi går med den lette del af det, så handler det bl.a. om at forvandle græsplæner, grøftekanter, vej-rabatter og markstykker til blomsterhav med vilde blomster. At det er så vigtigt at forvandle al det græs til blomsterhav handler om, at græsset er som en ørken eller en stenbro for insekterne. Der er simpelthen ikke noget at leve af! Det fremgik af det sidste program, at de bønder der går med på projektet, fortsat vil kunne få deres støtte, selv om de omlægger noget af deres jord, og at det jord de kan omlægge, ofte er nogle lidt irriterende områder, hvor det kan være svært at komme til med maskinerne.
Hvis vi går med den mere svære del af projektet, så bliver det tydeligt undervejs, hvor meget overbevisninger, traditioner, vanetænkning og måske også mangel på information kan betyde. Når det i mange år har været god kutyme at have pæne, nyslåede græsplæner i sine haver, så kan det være meget svært at lave om på. Èt af eksemplerne på, hvor svært det er at ændre vaner, viser en gartner i kommunen, som er blevet informeret om, hvad projektet går ud på, men som alligevel ses slå rabatterne. Et andet eksempel er en privat erhvervsdrivende, som rent faktisk omlægger en masse græs foran sine bygninger til vildt have. Men som gennem længere tid, er den eneste i det område, der gør det. Hans bekymring er, at det ser uordentligt ud i fht de andres plæner omkring ham, og at det kan give en forkert signalværdi. Han er ved at fortryde på et tidspunkt.
De fleste processer tager tid. Derfor kræver det stor vedholdenhed hos dem, der kæmper denne sag. I programmet er der ikke så stor fokus på, hvordan man kan omlægge til mere biodiversitet - altså hvordan Hr og Fru Danmark fx kan indrette deres haver, selv om der er nogle havearkitekter med. Men jeg tænker, at det er en særlig vigtig funktion, når der skal laves revolutioner i haverne. Eller - det behøver jo ikke at være revolutioner. Men jeg fornemmer, at det er den oplevelse, nogle af de medvirkende bliver fyldt af. Hvis det er rigtigt, så er der måske også mange seere, der får det på samme måde. Derfor bliver det uoverskueligt og måske derfor er der en del, der møder idéerne med modstand.
Jeg tænker, at vi alle kan bidrage med større eller mindre arealer, uanset om vi har en mark, græsarealer, en have, en terrasse eller en altan. Hvis vi godt kan lide, at der er en vis orden i vores have, så er det muligt at lave vildtbede, som er fint afgrænsede af smukke kantsten, som vi ville have brugt alligevel. Vi kan finde den bagerste krog i haven, hvor vi alligevel aldrig kommer, og omdanne den til et engstykke, vi kan lave højbede, fyldt med alle mulige vilde blomster og krydderurter. På terrassen og altanen kan blomsterkrukker eller altankasser blive fyldt med de vilde blomster, som både kan være noget bunddække og andet, der kravler i højden, hvis vi ikke har så meget plads. Alting nytter!
Jeg kan se, at der i det små begynder at ske lidt rundt omkring. Men der er lang vej igen. En by, der bryster sig af at være en grøn by, har i dag slået samtlige af deres rabatter! Sikkert fordi det skal se pænt ud. Personligt nyder jeg det meget mere, når der er blomster og liv. Men uanset, hvad jeg synes, så har insekterne brug for vores hjælp, og vi har brug for insekterne.