29-01-2021

I den kolde tid

Jeg blev inspireret og mit indre legebarn blev vakt til live, da jeg stødte på andres billeder, hvor de havde leget med sådanne meget små figurer. De er ca. 1 - 1,5 cm.

Jeg blev nødt til at anskaffe mig nogen, og jeg er ikke færdig med det endnu. Der er så mange sjove figurer på markedet, som appellerer til mig. Men med de figurer jeg fik i første omgang, er der gået mange timer med at bruge fantasien, stille ting og sager op og lege med forskellige lokationer og udtryk. 

Det er bestemt ikke alt, der bliver lige godt, men så må der arbejdes videre.. Dette billede synes jeg blev sjovt, fordi det er figurer, der læser, mens der er en rigtig bog som lokation. 

Når det er så koldt udenfor, at fingrene bliver som istapper, så jeg i hvert fald har visse udfordringer med at fotografere i særlig lang tid af gangen, er det dejligt at kunne lege indenfor. 

God weekend!