Lekkendeskoven

Efter en dejlig, men kølig dag, var det også rart at komme i læ og lune sig med en kop kaffe.

Turen gik til Lekkendeskoven, der ligger lidt uden for Præstø. Fra 1840 - 1996 fungerede skoven som dyrehave til Lekkende Gods. Der er en stor vildtbestand, fortrinsvis dåvildt, som man sagtens kan få øje på, hvis man vel at mærke går stille omkring, så vildtet ikke bliver skræmt væk.

Og måske er det nogen gange den øvelse, der skal til, når vi færdes i naturen? Selvfølgelig for dyrenes skyld, da det jo er deres hjem, men også for vores egen.. Stilheden kan være healende, selv om den for nogen også kan være skræmmende, fordi vi pludselig kan høre, hvad vi selv tænker, eller bedre mærke efter, hvordan vi har det i virkeligheden. Men for langt de fleste vil jeg tro, at det vil være en god oplevelse. Stilheden vil jo også betyde, at vi pludselig bliver opmærksomme på alt det liv, der er i skoven. Vores sanser skærpes, så vi også får øje på de små bevægelser fra insekter og dyr. Nysgerrigheden bliver måske vakt - hvad er det for en mærkelig én, der kravler der.. Det kan jeg varmt anbefale, hvis du ikke allerede gør det.

I 1996 blev Lekkendeskoven udlagt til til urørt skov, som betyder, at døde og døende træer skal blive stående, hvilket jo er et eldorado for alt det krible - krable liv, der er osv... Ifølge et skilt ved indgangen ved det gamle traktørsted står der, at Eremitbillen, som er meget sjælden, lever i skoven, og netop er afhængig af de gamle, hule løvtræer, såsom eg og bøg.