27-06-2021

Honningurt

Forleden var jeg på vej hjem fra arbejde, og så ud af øjenkrogen en blå mark. Jeg nåede ikke at se, hvilke blomster det var, men tænkte det måske var purløg. Min nysgerrighed var vakt, og derfor måtte jeg opsøge marken igen.

Et smukt skue var det, men ikke purløg. Det var honningurt, der trods sit navn, ikke anses som spiseligt for os mennesker. 

Til gengæld har den stor værdi for bier, sommerfugle, svirrefluer og mange andre, som tiltrækkes af dens nektar og pollen, og derfor er den god at have i sin have - uanset hvor vild man ønsker den skal være. 

Det er samtidig en kvælstofssamlende plante, som er med til at forbedre jorden, og derfor er den god at bruge til at grave ned i jorden, efter blomstring. 

Den smukke plante kan blive fra 50-90 cm høj og blomstrer fra ca. juni måned og indtil frosten sætter ind. Dvs at den er god i staudebede, fordi den også bidrager med langvarig blomstring. 

Jeg kan sagtens se det for mig, evt sammen med andre blå og violette blomster... Kan du?